Til Stockholm

Der er liv der blev revet ud
af vores hænder
ud af vores virkelighed
uden varsel, i et drøn af vrede
mod alt hvad vi er
tillsammans, tillsammans
må vi rejse os
rejse vores drømme
til nye luftkasteller
med mure af tillid

Med de lys vi tænder
må vi bygge nye håb
ingen frygt må dræbe alt
i denne vår
der ikke blev sommer
før vi måtte høste dens tårer

 

Januar i Bergen

I denne by
findes ikke bjerge
bare det grå i
skyggerne fra fjeldene
det blå når solens gule stråler
fortrænges af vinteren
bare det røde
på himlen når hun dør
bare det grønne mellem fingrene
når jeg drømmer om sommer
og det sorte
på den anden side
af gadelampernes alt

Midt i et Ragnarok

Det vælter ned
rørbombernes røg
og vi vil se dem flænge himmelen
itu som Aleppo også blev flået
til kødfnug der føg gennem landet
gennem luften og ind i stuerne
kastede kantede billeder disse
forstøvede mennesker ind gennem vores
vædede iriser

Måske er det os
måske står vi midt i et hamskifte
midt i et ragnarok, lad Balder træde frem
lad lyset skinne igen, lad de døde tage hævn
by og skov skal stå i flammer, stå i et
før vi kan stå sammen må det hele falde
så fald med mig, nu
ind i et nyt år