Til Stockholm

Der er liv der blev revet ud
af vores hænder
ud af vores virkelighed
uden varsel, i et drøn af vrede
mod alt hvad vi er
tillsammans, tillsammans
må vi rejse os
rejse vores drømme
til nye luftkasteller
med mure af tillid

Med de lys vi tænder
må vi bygge nye håb
ingen frygt må dræbe alt
i denne vår
der ikke blev sommer
før vi måtte høste dens tårer

 

Vi varmer os i Putins skygge

Træerne her peger
mod øst,
en anklagende finger
i Vestenvinden mod borgene
eller en begejstret velkomst
til den genopstående sol –
Hurra! her kommer livet
og vi varmer os
i Putins skygge

Vi kaster os ikke for
hans fødder vi bøjer os
heller ikke for vestenvinden
og solen passerer os, vi skutter os
vi ser kutterne sejle i land mens
fjerne Ruder østerpaa
blusser op i Gløden,
mens
Hededamme bittesmaa
spejler Aftenrøden.
Stille, Hjærte, Sol gaar ned!

Stille, hjerte, selv træerne ser det
sol går ned og kaster aftenrøden
på vores udækte ansigter
mens vi knejser i vinden
tomme huse knager
klager, sukker efter selskab
stille, Hjærte, Sol gaar ned,
Sol gaar ned over Heden