Til Stockholm

Der er liv der blev revet ud
af vores hænder
ud af vores virkelighed
uden varsel, i et drøn af vrede
mod alt hvad vi er
tillsammans, tillsammans
må vi rejse os
rejse vores drømme
til nye luftkasteller
med mure af tillid

Med de lys vi tænder
må vi bygge nye håb
ingen frygt må dræbe alt
i denne vår
der ikke blev sommer
før vi måtte høste dens tårer

 

Bevæg mig

Grib min hånd, mine hænder
sving mig ud i intet, til lyset
vis mig alt du ved, alt du har
elsk mig, med mig, mellem stjernerne
på din blålige hud, glat som skoven
der lyser ud gennem dine
øjne

Vi kunne blive luft

Vi kunne gå op mellem skyerne
og der kunne vi forsvinde
fordampe mellem dråberne
vi kunne blive luft
for hinanden
og blæse væk

Som vandet

Jeg løber som vandet
ned af fjeldene
i regner danner vi bladgrød
på vejene
og klær os i farverne
før de forsvinder om os
som os
skal de blive til jord
men netop nu
klær døden denne by
i brunt og gult og
flot er det nu
lige før
frosten slår ind

Skum

Lad os blive skum i skumringen
lad os stige op til vi er tåge mellem tinderne
lad os flimre lige her, mellem fjeldene
lad os elske det guld der gives os
inden det bliver frostvejr
og vi bliver rimfrost
mod ruderne