Danske bank – et offentligt anliggende

I de seneste dage er det vist gået op for de fleste at Danske Bank har bevæget sig yderligere ned ad gaden de kalder “New Standards.”

Gennem dette forsøger de at genetablere banken som en profittabel og troværdig virksomhed efter finanskrisen, hvor banken er blevet hængt til tørre for at investere hjerneløst gennem flere år, og på denne måde sætte staten en pistol for panden med beskeden: “Red os eller dø.”

Nu kommer banken så ud og forsøger at gøre sig mere gennemskuelig. Det gør den ved at sætte en fast pris på alle kontoer, der ikke har en stor nok bankforretning hos Danske Bank til at de synes det er noget værd. Her glemmer banken bare flere ting, der ikke bare giver imagemæssige problemer, men derimod illustrerer grundlæggende problemer i Danske Banks selvbillede og samfundssyn.

Danske Bank tror nemlig ikke at banken har noget form for ansvar overfor det samfund banken eksisterer i, men fremhæver derimod i flere interview ansvaret overfor aktionærerne og kunderne. Var Danske Bank en helt almindelig aktievirksomhed ville det da også være ganske korrekt, men efter man satte samfundet pistolen for panden blev man ubestridt et offentligt anliggende (det kan argumenteres for at banker altid har været det, men det er en anden diskussion).

Danske Bank fortsætter derfor, selvom man PRmæssigt løber på New Standards Bouleward, ned ad gaden for anti-sociale samfundselementer, når man nu nægter kontanthjælpdsmodtagere den konto de, pga. af staten, SKAL have. Ikke at tilbyde de svage i samfundet et retfærdigt alternativ viser netop at Danske Bank ikke forstår deres samfundsansvar, ligesom deres ustyrlige investeringer i 00’erne var et udtryk for det samme.

Det omkringliggende samfund svarer igen, men Danske Bank og de borgerlige er fastlåst: Man er en privat virksomhed og man har derfor ret til at føre sin forretning som man synes er bedst.
Den ret afskrev man sig bare ved Bankpakkerne, uanset om Danske Bank så mener at staten reelt i dag har overskud på de penge man skød i Danske Bank.

Visse folk mener at disse virksomheder gør at staten nu er nød til at oprette statslige nemkontoer – eller “rigtige nemkontoer” som de er blevet kaldt på P1. Disse folk må leve under den illusion at staten er en evig godhjertet institution, der aldrig kunne finde på at krænke disse borgeres privatliv. Borgere der allerede er afhængig af det offentlige og skal oplyse både det ene og det andet. De bør ikke også have deres private forbrug til offentlig skue for sagsbehandlere.

Det løsning tror jeg derfor ikke på.

Kan Danske Bank ikke vedkende sig sit samfundsansvar kan det blive nødvendigt med lovindgreb, men almindelige borgere, som dig og mig kan altså også selv gøre noget. Vi kan lade være med at skifte til Danske Bank, skifte fra Danske Bank hvis man har en konto der – og i stedet vælge en bank der ikke ter sig tosset. På denne måde viser man markedet at Danske Banks vej ikke er en farbar vej, og giver derfor banker et incitament til at handler anderledes.

Personligt står jeg også til at skulle skifte bank, selvom jeg er udemærket tilfreds med min bank. Men det er en jysk lokalbank og jeg skal bo på Sjælland minimum tre år. Derfor skifter jeg i løbet af foråret til en andelsbank. En bank hvor jeg kan få en form for indflydelse også selvom jeg måske skal betale flere gebyrer end i min gamle bank. Men en bank hvor jeg kun betaler for det forbrug jeg har.

Selv hvis Danske Bank kun mister de kunder med små forretninger vil det i længden være et tab for Danske Bank, hvis man virkeligt aldrig vil skifte tilbage. Og jeg skifter aldrig til Danske Bank.

Ateistisk arrogance

Havde der virkelig været noget i retning af en Gud, så havde vi i sandhed ikke behøvet at tro! Så havde vi vidst – ligesom vi ved, der er en tyngdekraft, selvom vi ikke kan se den, eller endnu forstå den.

Ovenstående citat kommer fra et indlæg under titlen “Guder er noget vi selv opfinder” på Religion.dk i går.

Jeg finder det dybt arrogant og mener at det vidner om en mangel på selverkendelse som menneske, at vi ville vide hvis der var guder. Ligesom vi ikke forstår tyngekraftens natur fuldt ud endnu, ved vi heller ikke meget om mørkt stof. Og ligesom vi ikke ved ret meget om disse ting ved vi heller ikke ret meget, beviseligt, om eksistensen af guder.

Men her giver Tata Ringberg udtryk for den holdning, at vi er på et sådant fremskredent stadie i historien at vi MÅ vide hvis noget eksisterer. Hvorfor MÅ vi vide om guder eksisterer hvis de gør? Det er da noget vrøvl. Det er hevet ud af den blå luft.

For nyligt opdagede forskere små levende væsner på mennesker der ikke før var kendt – og der er sikkert masser af sådan noget endnu. Der er meget, vi som mennesker ikke ved, men det er hverken et bevis for guders eksistens eller fravær. At man så argumenterer for at verdenen er blevet til gennem naturvidenskabelige processor har intet med guders eksistens at gøre. Eksisterer der guder og har disse indflydelse på verdenen er det jo blot en del af disse processor.

Årets første læste bog

Så er ferien slut. Jeg har lånt følgende bog af min farfar. Den læste jeg så årets første to dage, og her er en hurtig afvejning.

Forfatter: Ken Follet (oversat fra engelsk af Poul Buchwald Andersen)
Titel: Den Tredje Tvilling (The Third Twin)
Udgivelsesår: 1996
Forlag: Cicero

Bagsidetekst

En ung mand, Steve, arresteres for voldtægt, men bedyrer sin uskyld. Desværre har han ikke noget alibi, han genkendes af offeret, og hans DNA-profil passer på en prik med forbryderens.

En ung kvindelig forsker, Jeannie, tror som den eneste på hans uskyld. Hun forsker i tvillinger, der er blev adskilt og bortadopteret straks efter fødslen – og det viser sig at Steve rent faktisk har en tvilling. Uheldigvis afsoner denne tvilling en straf for voldtægt og kan derfor ikke have begået forbrydelsen.

Jeannie kommer på sporet af et komplot, en kynisk manipulation med gener, et uhyrligt eksperiment på levende mennesker.

Læs videre “Årets første læste bog”

Jul i Valhal #1 Intro og tarme

I denne føljeton vil jeg, sammen med min veninde Ellisif Bjørnsdotter, skrive om mytologiske fejl i dette års genudsendte julekalender på TV2 – Jul i Valhal.

Det skal ikke forstås som kritik af selve skuespillernes præstation, kvaliteten af manus eller modstand mod at bruge den nordiske mytologi som udgangspunkt for kunstnerisk udfoldelse af forskellig art.

Læs videre “Jul i Valhal #1 Intro og tarme”