Spytland

Island ildland
en gang bliver du
          måske
mitland, engang var
vi etland men ikke
                    mere
- se hvor folk
de kommer til vores
spytland, lad os holde
på vore safter og skabe
                         et osland

13. Juni – Nordens Krigere

De stod her stolte
høje med deres lyse
hår og blå øjne de stod
på gravhøje og sang om
krager og ravne om guder
man ikke skulle kaste sig på
knæ for dette stolte folk vidste
hvad de kæmpede for land for
guld og goder og nu står vi
ikke længere så stolte
og knejsende vi kaster os
på knæ for allierede vi
kan ikke længere stå
alene vi kan ikke længere
hvile i os selv frygten
tager rebet vi børn
af Nordens Krigere
ved vi selv hvad vi
kæmper for

12. Juni – Privatliv

De respekterer alle
vores privatliv det kan 
vi se for det står med småt
på alle de mails de sender
før kontrakterne ingen læser
“Vi respekterer dit privatliv"
og så ved vi at de ved det
hele
     at der ikke er mere at sige
og det gentager vi for os selv
når de registrerer os for staten
den respekterer os vores ret
til ikke at blive overvåget så
de gemmer det bare på metal
skiver og Intelchips bare i et par
år og hvad er så problemet med
det hvorfor står I der og skriger?

11. Juni – Ordhæng

Ordene skaber en ny
sammenhæng jeg ved det
er sandt selv jeg rynker
panden mod dine glitrende
øjne når du siger det vi
kan skabe vores egen lige
     her under Sol dræbende favntag
nu hvor vi endeligt er alene
men du har et hundrede tusinde
mennesker at feste med et 
sted hvor der stinker af
pis det er en baggrundsstøj
til mit liv jeg søger en ro
der kan give mig klarhed
festivalens fortabelse flår
i mig selvom vores ord er
næsten ens må vi tale
to forskellige sprog

10. Juni – Udtømt

Vi svømmede i forladte
grusgrave og besteg de 
rustende maskiner i håb
om at opleve noget nyt
i håb om at se længslen
efter os selv i øjnene
på andre

Vi flygtede fra regnen på
fundne cykler kastede vi os
i favnen på vore hjem for
der kunne vi vælte i dun
i sengene udslukte og tømte
for al energi erkendte vi
at den længsel vi søgte
kun var i vore egne
illusioner

9. Juni – Privatliv

De respekterer alle
vores privatliv det kan 
vi se for det står med småt
på alle de mails de sender
før kontrakterne ingen læser
“Vi respekterer dit privatliv"
og så ved vi at de ved det
hele
     at der ikke er mere at sige
og det gentager vi for os selv
når de registrerer os for staten
den respekterer os vores ret
til ikke at blive overvåget så
de gemmer det bare på metal
skiver og Intelchips bare i et par
år og hvad er så problemet med
det hvorfor står I der og skriger?

8. Juni – Skåneleden III

Hvorfor troede jeg 
jeg skulle frygte al
mørket i sin glans her
ude men lyset forsvinder
aldrig helt i sommernatten
den skinner på min hud du 
betragter mig objekt for 
dit begær lad mig endeligt
ikke være denne rolle
har jeg søgt længe
Sol så skin dog løs
lad hendes øjne glæde
som dine jeg ser bryster
spændes i silhuet foran dig
lad dem gnistre efter mig
mellem bladene der antændes
lad luer rejse sig og sluge
os

Sol
     må du få
     din Måne i nat
                              lad ham forsvinde
ind i dit begær

7. Juni – Skåneleden II

Der er altid flere munde at 
besætte med de her ord
og når nu jeg ser det lidt
fra oven finder jeg ikke ned
måske er mennesker ikke
helt så trælse som jeg troede
måske vi har sommervarme
og øl ved bålet vi sveder 
tran og griller det mens du
når vandet i al din nøgenskab
det pjasker og jeg forsøger at
kaste alt det her jammer af mig
og forlade det her
     langt ude i skoven 
          kunne jeg dog
     bare løbe som dig
med brysterne hoppene og
uden frygt for andres tanker
om mine - 
nej jeg ved vi kommer
hjem
til jammeren
igen

6. Juni – Skåneleden I

Vandet flyder løber vælter
gennem skoven plantagen
det sted hvor træerne står
for sig selv til vi tager dem 
     lyver vi for os selv selvom
     vi lytter til dyrene i natten
     og skælver lidt men vandet
der vælter ned over skoven 
danner munde der drypper
til med savl der er altid flere 
munde at mætte flere steder
at besætte vi vandrer ude i
skoven smider du tøjet ved 
søen ser jeg det endeligt lidt
fra oven jeg må ned fra de her
træer giv mig vinger, Gud, hvis
du er der men der er kun Sol

5. Juni – Ild før regn

Alting eksisterer i en
stilstand jeg går kun ud
til knæene lader vandet
slikke mine tæer sandet
file løs på min hud jeg
kæmper altid de samme 
kampe igen og igen lige
her          Sol varmer og
jeg sveder ned i mit Fynske
Forår jeg sveder heden til
sveden vælter frem over det
blussende ansigt det er luer
der brænder før det regner og
jeg sukker mod vinder jeg vil
mærke vinden livet mod mit
fjæs ikke forgængeligheden
så jeg ser bort og kigger på
forfængelige kvinder der taler
et sprog der ligner 
                              mit