8. Juni – Skåneleden III

Hvorfor troede jeg 
jeg skulle frygte al
mørket i sin glans her
ude men lyset forsvinder
aldrig helt i sommernatten
den skinner på min hud du 
betragter mig objekt for 
dit begær lad mig endeligt
ikke være denne rolle
har jeg søgt længe
Sol så skin dog løs
lad hendes øjne glæde
som dine jeg ser bryster
spændes i silhuet foran dig
lad dem gnistre efter mig
mellem bladene der antændes
lad luer rejse sig og sluge
os

Sol
     må du få
     din Måne i nat
                              lad ham forsvinde
ind i dit begær