6. Juni – Skåneleden I

Vandet flyder løber vælter
gennem skoven plantagen
det sted hvor træerne står
for sig selv til vi tager dem 
     lyver vi for os selv selvom
     vi lytter til dyrene i natten
     og skælver lidt men vandet
der vælter ned over skoven 
danner munde der drypper
til med savl der er altid flere 
munde at mætte flere steder
at besætte vi vandrer ude i
skoven smider du tøjet ved 
søen ser jeg det endeligt lidt
fra oven jeg må ned fra de her
træer giv mig vinger, Gud, hvis
du er der men der er kun Sol