Jeg er gud!

Alright, dette indlæg er ca. 7 år for sent på den – og så kommer den med en halvkvalt undskyldning for ikke at være kommet ud i går… Men derfor skal Iben Tranholm ikke gå fri af den grund, når nu den julekalender der sendte hende i blækhuset genudsendes i år.

At “Vranglæren lurer i Valhalla” er man ikke i tvivl om efter bare at have læst manchetten. Men lad os nu give vranglærerinden frit lejde et par linjer:

Det lyder unægteligt som noget af en misforståelse at holde jul i Valhalla, da de nordiske guder næppe nogensinde har fejret Jesu fødsel over et skummende glas mjød

Ooookay?

Lad mig lige få det her på det rene: Det Tranholm her siger, er at de nordiske guder ALDRIG har fejret Jesu fødsel over et skummende glas mjød? Det er sandsynligvist korrekt på mere end et plan:

For det første fejres Jesu fødsel ikke ved jul, hvis vi skal fluekneppe sproget bare en smule, det er kristmesse. Og ganske som Tranholm har jeg, unægteligt, svært ved at se Odin træde ind i kirken for at fejre Jesu fødsel. Men “jul” betyder ikke “kristmesse” på oldnordisk. Det er derimod et ord der er bundet op på hedenske traditioner, og moderne asatroende fejrer af samme grund også jul. Den 21. december. Når solen atter begynder at bevæge sig opad på himlen.

Men Iben Tranholm, som den enormt underholdene citatmaskine hun er, stopper ikke her. Ikke bare kobler hun den nordiske mytologi op på fantasy-genren, på trods af at det er en mytologi i sin egen ret – og som sådan en del af både en død religion og genoplivningen af den.

Hun kobler også denne fantasy-pest op på okkultisme.

Fantasy indeholder i modsætning til kristendommen et udpræget positivt syn på det okkulte og magiske. Derfor benytter helten sig for det meste også af magi for at vinde kampen for det gode. Men hvordan kan “det gode” bestå i at kæmpe ved hjælp af dænomiske kræfter?

Det lyder ikke bare forkvaklet og gammeldags. Det lyder fanatisk kristent, hvilket hun da også selv ved at hun vil blive beskyldt for at være. Men sandheden er altså bare, at Iben Tranholm har svært ved at acceptere folk der ikke lever som gode kristne, med det snævre verdensbillede der følger. Vend den anden kind til. Gør som der bliver sagt. Bed det bedste du har lært. Gør du ikke det, så brænder du op i 9 forskellige… jeg mener i helvede – 9 er jo et magisk tal!

Jeg har egentligt ikke ret meget mere at sige, jeg synes ret meget hendes udsagn står ret godt for sig selv:

Børnene oplæres i aktiviteter, som man de sidste par årtusinder har vidst var ekstremt skadelige for sjælen, men nu præsenteres de som positive og efterstræbelsesværdige.

Og

Målet for enhver, som bedriver magi, er at blive sin egen gud. I trolddommens verdensbillede er der intet rum for en almægtig

Så tag ikke mit ord for det, lyt til Iben Tranholm: Jeg er gud. Jeg er farlig. Og værst af alt: Jeg tror ikke på en almægtig gud!

4 kommentarer til “Jeg er gud!”

  1. Jeg synes simpelthen bare at vi skulle tage at udrydde de der dumme drikkegilder julen tilhører. Så kunne jeg altså godt tænke mig at få julens ændret sådan som den kommer til at hedde Kristmesse – storstilet med det man bruger i England og USA

    Glædelig Kristmesse

Lukket for kommentarer.