Hurtig religionskommentar

Forleden sad jeg og så videoer på YouTube (når nu Netflix hader Linux…), og selvom jeg ved at det ikke typisk er det bedste sted at finde intelligente diskussioner mellem kommentarerne blev jeg alligevel vred da jeg læste det her:

Norse Paganism is THE ONLY TRUTH! All the Heretics still have a chance to embrace Norse Paganism and stay alive after the apocalypse. Odin will save you all!

Der er SÅ mange ting galt med den sætning at det er helt åndssvagt.

  1. “Nordisk paganisme er den eneste sandhed”
    Som polyteist ser jeg ingen sammenhæng mellem at have en række guder man tilbeder og så afvise de andres. Det er simpelthen fjollet at sige “dette er den eneste sande vej” når der indenfor den religion så findes et utal af veje og kombinationer af guder folk har personlige relationer til.
  2. “Alle kætterne har stadig en chance”
    Hvor smukt er det ikke…
  3. “for at overleve apokalypsen.*”
    …på denne måde…
  4. “Odin vil redde jer alle!”
    …totalt at mistolke alle de overlevne tekster og forstå sig selv udfra et kristen/jødisk verdenssyn mens man forkaster det?

*Ragnarok og apokalypsen er ikke totalt sammenlignelige koncepter, da der i apokalypsen, som jeg har forstået det, ikke er en verden at befolke efterfølgende. I ragnarok genopstår verdenen med Balder. Odin, derimod, er væk.