Træerne vokser ind i himlen

“Træerne vokser ikke ind i himlen” er et ordsprog jeg anvender jævnligt uden yderligere omtanke.

I dag blev jeg så ramt af “yderligere omtanke” og har altså brugt nogle timer nu på at forstå at træerne jo egentlig vokser ind i himlen.

Træerne står i atmosfæren, ifølge Sproget.dk, et “luftlag omkring […] himmellegeme.” Altså, da atmosfæren på jorden derfor er et luftlag omkring et legeme i himlen er atmosfæren da også nød til at være i himlen. Træerne befinder sig således i himlen.

Nu kan man selvfølgeligt blive en smule geocentrisk i sin tankegang og påstå at ordet skal forstås ud fra den talendes position – på jorden. Himlen skal i dette forstås som noget i modsætning til Jorden. Himlen indeholder stjernene, de (andre) himmellegemer . Derfor kan himlen ikke længere være atmosfæren og vi skal ud af denne for at kunne hævde os i himlen.

Dette argument indeholder dog flere problemer. Hvad er kanten af verdensrummet, bare for at hive et ud? Atmosfæren stopper jo ikke bare sådan lige i 10 kilometers højde, men bliver derimod tynder og tynder jo længere fra jordens overflade man bevæger sig. Og afhængigt af hvordan de forskellige lag der indgår i en atmosfære er defineret  kan man påstå at rummet starter forskellige steder – eller endda benægte at de indgår i atmosfæren.

Her går det argument altså i stykker, og man ledes til erkende at det ikke at definere atmosfæren som en af himlen er en anelse arbitrært i en ren fysisk sammenhæng.

Argumenter i relation til døden

Hvis man definerer “himlen” som “det sted man kommer hen når man dør” afhænger det jo af en del ting. Rent fysisk kommer man måske på hospitalet – og jeg har personligt bevidnet at der på hopitalsgrunden i Herning står træer.

Er man så bare en anelse kulturkristen fortsætter rejsen så hen på kirkegården, et sted hvor jeg i hvert fald også har set grønne gevækster. Især på kirkegården på Strynø er der meget store træer, bare som et eksempel.

Og nede i jorden, hvor man bliver begravet, gror træernes rødder, og jeg er måske ved at blive en anelse for pædagogisk i min fremgangsmåde…

Men rent metafysisk er der simpelthen for mange religioner at gribe fat i, og at vide hvilken, hvis nogen, der er sand er umuligt.

Tilbage til starten

Et opslag i ordbogen siger dog at “himmel” kan være “rum som er højt over ens hovede” og tager sig ud som en kuppel… Og det er unægteligt dårligt for mit argument.

Længere nede under samme resultater figurerer også:

træerne vokser/gror ikke ind i himlen
(talemåde) en enkelt succes er ingen garanti for fortsat fremgang

Hvormed hele mit argument faldt sammen. Øv!