Det er jo 2013 for helvede!

Fra tid til anden støder man på opfølgningen til en holdning “det er jo 2013 for helvede!” Og ja, lige nu er vi i det herrens, om man vil, år 2013. Men at du kan finde ud af at opfølge en påstand med et faktum giver dig ikke ret.

Det er simpelthen så idiotisk at høre på – selvom jeg af og til også selv når det niveau. Uanset hvor velment en holdning man har (homoseksuelle skal have lov at leve, fx) bliver det ikke mere rigtigt af at du kan huske hvad årstal vi er i.

Nej, tværtimod udstiller det dig som dum. Det viser at du ingen forståelse har for historisk udvikling. Og det viser at man ikke bør tage dig seriøst.
Det lyder nemlig som om, at den der ytrer disse ord, er af den usandsynligt latterlige opfattelse af verdenshistorien er en trappe der har ledt frem til det nu vi er i og at tingene kun kan gå en vej: Fremad.

Men verdenen er ikke progressiv. Idioter stopper ikke med at være idioter fordi man overbeviser dem, i 50 år, om det ene eller andet. For 2000 år siden havde homoseksualitet en hel anden eksistens end den har i dag – og i mellemtiden har den altså været ualmindeligt undertrykt og forhadt.