Januar i Bergen

I denne by
findes ikke bjerge
bare det grå i
skyggerne fra fjeldene
det blå når solens gule stråler
fortrænges af vinteren
bare det røde
på himlen når hun dør
bare det grønne mellem fingrene
når jeg drømmer om sommer
og det sorte
på den anden side
af gadelampernes alt

Midt i et Ragnarok

Det vælter ned
rørbombernes røg
og vi vil se dem flænge himmelen
itu som Aleppo også blev flået
til kødfnug der føg gennem landet
gennem luften og ind i stuerne
kastede kantede billeder disse
forstøvede mennesker ind gennem vores
vædede iriser

Måske er det os
måske står vi midt i et hamskifte
midt i et ragnarok, lad Balder træde frem
lad lyset skinne igen, lad de døde tage hævn
by og skov skal stå i flammer, stå i et
før vi kan stå sammen må det hele falde
så fald med mig, nu
ind i et nyt år

Som vandet

Jeg løber som vandet
ned af fjeldene
i regner danner vi bladgrød
på vejene
og klær os i farverne
før de forsvinder om os
som os
skal de blive til jord
men netop nu
klær døden denne by
i brunt og gult og
flot er det nu
lige før
frosten slår ind

Skum

Lad os blive skum i skumringen
lad os stige op til vi er tåge mellem tinderne
lad os flimre lige her, mellem fjeldene
lad os elske det guld der gives os
inden det bliver frostvejr
og vi bliver rimfrost
mod ruderne

Vi varmer os i Putins skygge

Træerne her peger
mod øst,
en anklagende finger
i Vestenvinden mod borgene
eller en begejstret velkomst
til den genopstående sol –
Hurra! her kommer livet
og vi varmer os
i Putins skygge

Vi kaster os ikke for
hans fødder vi bøjer os
heller ikke for vestenvinden
og solen passerer os, vi skutter os
vi ser kutterne sejle i land mens
fjerne Ruder østerpaa
blusser op i Gløden,
mens
Hededamme bittesmaa
spejler Aftenrøden.
Stille, Hjærte, Sol gaar ned!

Stille, hjerte, selv træerne ser det
sol går ned og kaster aftenrøden
på vores udækte ansigter
mens vi knejser i vinden
tomme huse knager
klager, sukker efter selskab
stille, Hjærte, Sol gaar ned,
Sol gaar ned over Heden

Knuste ruder

Smadrede ruder i natten
vi brager ikke ind ad døren
vi kommer knasende ind
mens drømmene vælter ned
omkring os i glitrende skrig dette
er fremtiden og her står vi mellem
grønnende mursten og algebefængt beton
og knuser jeres ruder

Den lille Pige med røde Kinder,
med Smiil om Munden – død, frosset ihjel
den sidste Aften i det gamle Aar
på hjemløseresistente pigge
rejser vi en piedestal
for noget nyt, noget glasløst
noget knust

-Godt Nytår-

Spytland

Island ildland
en gang bliver du
          måske
mitland, engang var
vi etland men ikke
                    mere
- se hvor folk
de kommer til vores
spytland, lad os holde
på vore safter og skabe
                         et osland

13. Juni – Nordens Krigere

De stod her stolte
høje med deres lyse
hår og blå øjne de stod
på gravhøje og sang om
krager og ravne om guder
man ikke skulle kaste sig på
knæ for dette stolte folk vidste
hvad de kæmpede for land for
guld og goder og nu står vi
ikke længere så stolte
og knejsende vi kaster os
på knæ for allierede vi
kan ikke længere stå
alene vi kan ikke længere
hvile i os selv frygten
tager rebet vi børn
af Nordens Krigere
ved vi selv hvad vi
kæmper for

12. Juni – Privatliv

De respekterer alle
vores privatliv det kan 
vi se for det står med småt
på alle de mails de sender
før kontrakterne ingen læser
“Vi respekterer dit privatliv"
og så ved vi at de ved det
hele
     at der ikke er mere at sige
og det gentager vi for os selv
når de registrerer os for staten
den respekterer os vores ret
til ikke at blive overvåget så
de gemmer det bare på metal
skiver og Intelchips bare i et par
år og hvad er så problemet med
det hvorfor står I der og skriger?

11. Juni – Ordhæng

Ordene skaber en ny
sammenhæng jeg ved det
er sandt selv jeg rynker
panden mod dine glitrende
øjne når du siger det vi
kan skabe vores egen lige
     her under Sol dræbende favntag
nu hvor vi endeligt er alene
men du har et hundrede tusinde
mennesker at feste med et 
sted hvor der stinker af
pis det er en baggrundsstøj
til mit liv jeg søger en ro
der kan give mig klarhed
festivalens fortabelse flår
i mig selvom vores ord er
næsten ens må vi tale
to forskellige sprog