Til Stockholm

Der er liv der blev revet ud
af vores hænder
ud af vores virkelighed
uden varsel, i et drøn af vrede
mod alt hvad vi er
tillsammans, tillsammans
må vi rejse os
rejse vores drømme
til nye luftkasteller
med mure af tillid

Med de lys vi tænder
må vi bygge nye håb
ingen frygt må dræbe alt
i denne vår
der ikke blev sommer
før vi måtte høste dens tårer

 

Bevæg mig

Grib min hånd, mine hænder
sving mig ud i intet, til lyset
vis mig alt du ved, alt du har
elsk mig, med mig, mellem stjernerne
på din blålige hud, glat som skoven
der lyser ud gennem dine
øjne

Vi kunne blive luft

Vi kunne gå op mellem skyerne
og der kunne vi forsvinde
fordampe mellem dråberne
vi kunne blive luft
for hinanden
og blæse væk

Januar i Bergen

I denne by
findes ikke bjerge
bare det grå i
skyggerne fra fjeldene
det blå når solens gule stråler
fortrænges af vinteren
bare det røde
på himlen når hun dør
bare det grønne mellem fingrene
når jeg drømmer om sommer
og det sorte
på den anden side
af gadelampernes alt